0
Din Indkøbskurv

Nyt liv til dine målmandshandsker

Støt Keepers Hjerte

Giv dine målmandshandsker og sportsudstyr et nyt liv 

Af Martin Lundqvist, februar 2026.

I 2025 startede vi projektet Keepers Hjerte. Et projekt som handler om, at glæde og hjælpe andre, som har svære vilkår for sportsudstyr. Til dette projekt er vi stolte af, at have indgået nogle samarbejde med rigtig dygtige og ambitiøse folk. 

Vi har teamet op med "National Goalkeeper Project in Ghana," og har dermed nogle lokale helte. Kusi Godwin er målmandstræner for det nationale målmandsprojekt i Ghana. Kusi kommer til tider forbi vores butik og hilser på, hvilket er en kæmpe fornøjelse. Her får vi også talt om, hvordan det går. Udover Kusi, har vi også målmanden Daniel Afful, som til dagligt spiller i den ghanesiske Premier League hos Accra Lions. Kusi og Daniel er meget ambitiøse og seriøse med deres fodbold, og derfor rigtige gode ambassadører for projektet. Vi har tidligere samarbejdet med dem via vores samarbejde med Right To Dream.  

Derudover har vi indgået samarbejde med Laura Juul Hansen og Sport Create Memories, en non-profit organisation, der skaber fodboldklubber i samarbejde med lokale frivillige, dedikerede til at hjælpe børn i svære livssituationer. Sammen tror vi på, at fodbold handler om mere end bare et spil; det er et fællesskab, som alle børn fortjener at opleve, uanset baggrund og adgang til udstyr.  

Sport Create Memories har planer om at etablere flere ungdomsfodboldsligaer i Afrika.  

Keepers Hjerte går derfor ud på, at vi indsamler dine gamle målmandshandsker og andet sportsudstyr, for at give det nyt liv i Ghana.  

Vi har allerede sendt flere pakker og poser til Ghana, takket være mange af vores gode kunder og klubber, og responsen fra modtagerne er meget rørende. Derfor et projekt vi fortsætter med, og vi modtager derfor fortsat sportsudstyr I ønsker at give videre. 

Vælg et Afhentningssted