0
Din Indkøbskurv

Keepers Camp

Keepers Camp

Keepers Camp

Keepers Camp – målmandstræning med tryghed, kvalitet og udvikling i fokus

Hos Keepers afholder vi løbende Keepers Camps for unge målmænd, der ønsker at udvikle sig i trygge rammer med høj faglig kvalitet. Campen henvender sig til U10–U19 spillere, både drenge og piger, og er målrettet både breddespillere og ambitiøse talentspillere.

Et struktureret og overskueligt forløb

Camps er opbygget over 2 dage (december-campen over 3 dage) med 3 træningspas pr. dag (december 2 træninger pr. dag). Træningen foregår i små grupper med 4–5 keepere, hvilket sikrer, at hver enkelt spiller bliver set, guidet og udfordret på sit eget niveau.

Der arbejdes med en bred vifte af tekniske målmandsfærdigheder, og der er hele vejen igennem et stort fokus på den enkelte spillers udvikling, uanset alder og niveau. Det vil altid være muligt, at tale med sin træner på campen, hvis der er noget specifikt der ønskes trænes.

Erfarne trænere og rollemodeller

Alle trænere på Keepers Camp har solid erfaring med målmandstræning. Derudover kan du være heldig, at møde tidligere superligaspillere eller nuværende divisionsspillere, som bidrager med både inspiration, viden og praktisk erfaring fra topsporten. Disse deltager løbende som træner på vores camps.

Glæde, motivation og fællesskab

For at skabe motivation og engagement afholder vi løbende konkurrencer under campen, og hver dag afsluttes med fælles konkurrencer, hvor fællesskab og spilleglæde er i centrum. Det giver både gode oplevelser, nye relationer og styrket selvtillid hos spillerne.

Kommende Keepers Camps

https://keepers.one/vare-kategori/camp/

  • 15 & 16. maj – KFUM Roskilde
  • 10 & 11. oktober – Ølstykke FC
  • 20. & 21. december – Fremad Valby

Keepers Camp er et oplagt supplement til den daglige klubtræning – med fokus på kvalitet, tryghed og personlig udvikling.

Vi glæder os til at byde nye og tilbagevendende keepere velkommen.

Vælg et Afhentningssted